GPS-OPMÅLING
Opmåling af kloakledninger
Har I brug for at få kortlagt, hvordan kloakledningerne i en del af kommunen eller ved virksomheden præcist ser ud? Hos Rico’s TV Inspektion tilbyder vi GPS-opmåling.
Ved at bruge GPS-opmåling kan vi gå ind og lave præcise opmålinger af ledningspunkter på brønde, kloakker med videre. På den måde kan I få en præcis placering på jeres ledningsnet.
Det kan blandt andet være med til at mindske brud i forbindelse med gravearbejder. Det skyldes, at graverne på forhånd ved, hvor kloakledningerne er, og dermed hvor de ikke skal grave.
Opmålinger til kommuner og virksomheder
Hos Rico’s TV Inspektion tilbyder vi GPS-opmåling til både større virksomheder og kommuner. Vi sætter en ære i altid at levere et topprofessionelt stykke arbejde. Derfor går vi aldrig på kompromis med kvaliteten, ligesom vi altid sørger for at gøre arbejdet færdigt.
Når vi har foretaget en GPS-opmåling, kan vi efterfølgende aflevere resultatet i form af en CAD-tegning med de præcise målinger indtegnet.
Skulle I have brug for en indvendig inspektion af kloakledningernes tilstand, tilbyder vi også at udføre en TV-inspektion for jer.
Kontakt os
Har I brug for at få opmålt jeres kloakledninger? Hos Rico’s TV Inspektion står vi altid klar med kompetent rådgivning. Vi hjælper jer både før, under og efter GPS-opmålingen. På den måde kan I være helt sikre på, at I får den rigtige løsning til jeres behov.
Ønsker I at få et uforpligtende tilbud, kan I ringe til os på telefon 59 12 10 38. I er naturligvis også velkomne til at udfylde vores kontaktformular. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Fra vores placering i Regstrup kan vi servicere kunder over det meste af Fyn samt på Sjælland.