TV-INSPEKTION PÅ SJÆLLAND OG FYN
Undgå dyre skader
Har I mistanke om, at der er brud, utætheder eller forstoppelse dybt inde i jeres kloakrør? Brud og utætheder på kloakrørene kan let føre til skader og dyre regninger.
Med en TV-inspektion på Sjælland & Fyn undgår I en både dyr og besværlig opgravning af jeres kloakrør for at undersøge, om der er skader eller utætheder. TV-inspektion er derfor den mest effektive metode til at udføre fejlfinding på jeres kloakrør. Samtidig er det også klart den billigste metode.
Hvordan fungerer TV-inspektion?
Ved hjælp af kameraer kan vi afdække, hvorvidt der er skader på jeres kloakledninger. Kameraerne er roterbare, hvilket betyder, at vi kan filme rørene hele vejen rundt. Samtidig er de udstyret med sendere, så vi ved nøjagtigt, hvor eventuelle skader befinder sig.
Foruden at afdække eventuelle skader kan TV-inspektionen også bruges forebyggende som kontrol og vurdering af kloakledningerne.
I forbindelse med ejendomshandler kan afsløringer af ukendte fejl ved ledningerne betyde, at sælger sikres mod eventuelle erstatningssager for de undersøgte ledninger. Det kan eksempelvis også gøres i forbindelse med områdesaneringer, hvor udgifterne til projektet kan minimeres markant.
Har I brug for få testet tætheden af kloakledningerne, tilbyder vi også tæthedsprøvning, som kan afdække lækager.